Få overblik over de seneste nyheder
fra Carsten Holm A/S
 

Nyheder
-fra vores verden... 

 

Opkøb af konkurrent

Øget vækst 
Efterspørgslen på specialfremstillede tætninger har været stigende over de senere år, og det giver god mening netop nu at opruste vores in-house produktion. ’’Med opkøbet af DK - seals får vi tilført ekstra know-how og kompetencer på området, som gør, at vi forhåbentlig bliver i stand til at følge med den stigende efterspørgsel’’, siger Ulrik Holm, adm. direktør og ejer af Carsten Holm A/S. 
I dag udgør salget af specialfremstillede tætninger en mindre del af Carsten Holm A/S’ samlede omsætning. Det håber direktøren nu, med sit køb af DK – seals, at kunne øge. ’’Vi forventer, at vi over en treårig periode kan vækste 10-20 % på området’’, fortæller Ulrik.


Første opkøb
Carsten Holm A/S har siden 1979 solgt, forhandlet, produceret, markedsført tætninger, og leverer i dag tætning til en lang række industrier i både Danmark og udlandet, blandt andet til metal-, vind, marine og offshore samt fødevareindustrien. Opkøbet er det første i Carsten Holm A/S’ historie og et led i ambitionen om at gøre virksomheden til en endnu stærkere tætningsleverandør. For at forfølge denne strategi valgte firmaet allerede i starten af 2016 at bygge nyt domicil ud til Svendborgmotorvejen. Det 3200 kvadratmeter store domicil, der rummer administration, lager og produktion, har skabt rammerne for yderligere vækst. 
DK -seals passer strategisk godt til vores set-up, og understøtter vores mål om at kunne levere komplette tætningslønninger fremadrettet. Vi ser rigtig gode muligheder i den nye konstellation, idet DK - seals tilfører øget viden og erfaring med blandt andet fremstilling af specialtætninger for maskin- og hydraulikindustrien.  Det giver en god synergi til Carsten Holms A/S’ sortiment, der sammen med et effektivt produktionsapparat gør det muligt at levere større kvantiteter i høj kvalitet hurtigere og til konkurrencedygtige priser. ’’Det vil komme både vores kunder og tidligere DK - seals kunder til gode’’, fortæller Ulrik Holm.


Ulrik Olling forsætter hos Carsten Holm A/S
Den tidligere ejer af DK - seals, Ulrik Olling, fortsætter hos Carsten Holm A/S efter opkøbet, hvor tidligere og nye kunder fortsat har mulighed for at trække på hans mange års erfaring med udvikling af tætninger.
Det er ønsket om at slippe for alt det administrative og blive en del af en større organisation, der gør, at Ulrik Olling sælger nu. Hos Carsten Holm A/S kommer Ulrik Olling til at arbejde tæt sammen med tidligere kollegaer fra både DK - seals & Serman og Tipsmark A/S. ’’Det gør overgangen fra livet som selvstændig til medarbejder lidt nemmere. Jeg ser i hvert fald frem til fortsat at kunne hjælpe mine mange trofaste kunder videre’’, slutter Ulrik Olling. 
Forud for købet gik en længere forhandling mellem de to indehavere - Ulrik Olling (DK - seals) og Ulrik Holm (Carsten Holm A/S). Parterne nåede først til enighed i starten af maj, og opkøbet var en realitet fra d. 9/5 -2018. Begge parter er tilfredse med handlen og glæder sig til det fremtidige samarbejde.