Få overblik over de seneste nyheder
fra Carsten Holm A/S
 

Nyheder
-fra vores verden... 

 

ISO 9001:2015 certificeringen er i hus


Salgschef Michael Jacques Lauritsen og QA Tekniker Heidi Frederiksen har stået i spidsen for certificeringsprocessen. 
Her ses de sammen med virksomhedens direktør, Ulrik Holm (TH)

 

Vi har netop modtaget den længe ventede ISO 9001:2015-certificering, som sikrer vores kunder kvalitets- og ledelsesstyring af højeste, internationale klasse.

At opnå denne internationalt anerkendte kvalitetscertificering er det endegyldige bevis for, at Carsten Holm A/S er en veldrevet virksomhed, der har styr på processerne og leverer løsninger af højeste standard.

Milepæl

For Carsten Holm A/S er certificeringen en milepæl i bestræbelserne på forsat at være en attraktiv leverandør af pakninger og tætninger. ISO 9001-certificeringen har enorm værdi for vores kunder, både danske og internationale, fordi den øger trygheden i samarbejdet, forstærker kundetilfredsheden og giver vores kunder endnu større mod på innovation. Vi har i mange år efterlevet gældende standarder, men det er først nu, der er blevet tid til at tage skridtet videre: Vi blev den 29. juni ISO-certificeret efter ledelsessystemstandarden for kvalitet ISO 9001:2015.

Intens og lærerig proces

Selve certificeringen var en intens og lærerig proces, hvor alle systemer, processer og procedurer blev gennemgået, evalueret og om nødvendigt tilpasset – og til sidst indgående beskrevet, så vi kan dokumentere, at de bliver fulgt.

Da vi har over 120.000 varenumre og et produkt kan gennemgå mange forskellige processer fra ordremodtagelse til forsendelse, var det en omfattende opgave, vi stod overfor. Samtlige processer og procedurer blev beskrevet, og der blev blandt andet udarbejdet statistik over alle typer af fejl, så de kunne identificeres og elimineres.

Den krævende proces blev kompliceret yderligere af corona-pandemien, men takket være en fælles indsats lykkedes det at gennemføre alle trin, inklusive den afsluttende audit, der blev klaret i første forsøg – så der var stor glæde i hele huset, da godkendelsen kom fra det norsk/tyske auditeringsfirma DNV GL. 

Kvalitetsstyring er også en god forretning

Certificeringen har kostet både tid og penge, men det er en investering, der allerede har givet afkast for os: Effektiv kvalitetsstyring er nemlig vejen til færre omkostninger takket være blandt andet minimering af ressourcespild.