Ledige stillinger i CARSTEN HOLM A/S
- bliv en del af et godt team
Carsten Holm A/S er en dansk, familieejet virksomhed med 40 engagerede og fleksible medarbejdere på vores hovedkontor i Ringe på Fyn, plus 10 på vores salgskontor i Kina. Hver dag møder vi mange nye udfordringer, som vi sætter en ære i at løse kompetent og professionelt.
Vi er en virksomhed i vækst, og derfor søger vi løbende dygtige medarbejdere.
Vil du bidrage til udviklingen hos os? Så send en uopfordret ansøgning til os på job@carstenholm.dk.
I øjeblikket søger vi:
Industritekniker/Maskinarbejder
Står der industritekniker eller maskinarbejder på dit svendebrev? Og er du klar til en spændende og udfordrende hverdag, hvor du drejer pakninger og tætninger i gummi og plast på vores moderne CNC-maskiner?
Så har du nu chancen for at blive en del af vores dygtige team, der producerer både store og små serier til vores kunder i ind- og udland.
Hos Carsten Holm A/S har vi gode og stabile arbejdsforhold – og en munter, uformel omgangstone. Klik på videoen nedenfor og hør selv, hvad to af vores medarbejdere fortæller om deres dagligdag i produktionen.
Læs mere om stillingen på Jobindeks
Et godt sted at arbejde
Hos Carsten Holm A/S har vi et team af dygtige medarbejdere, hvoraf mange har været hos os i rigtigt mange år. Vi er faktisk stolte af, at ancienniteten i gennemsnit ligger på hele 10 år.
Det skyldes blandt andet, at vi har en meget flad organisation, så der ikke er langt fra idé til handling – og at vi i høj grad har mulighed for at præge vores respektive jobfunktioner. Vi er stolte af vores specialviden og af vores gode kundeservice, og vi gør gerne lige den lille ekstra indsats, der gør hele forskellen.
Vi er også ret gode til at hygge os med fælles arrangementer. Hos os er det for eksempel helt naturligt, at vi fejrer medarbejdernes fødselsdage, jubilæer osv., og vi afholder også flere medarbejderarrangementer årligt.
Se og hør Kenneth og Thomas fortælle om deres arbejdsplads og om, hvorfor det er udfordrende og sjovt at arbejde med fremstilling af pakninger og tætninger i nedenstående video.